1/8-finale i Champions League mod FC Barcelona

- 24/02/15
Det bliver ingen ringere end FC Barcelona, vi møder i 1/8-finalen i Champions League. Det blev resultatet af dagens lodtrækning i Wien, og vi spiller første kamp på hjemmebane i Jutlander Bank Arena søndag 15. marts. Kampen i Barcelona spilles weekenden efter.

I løbet af et par dage afgør DR, hvornår på dagen kampen spilles søndag 15. marts.

Billetsalget til hjemmekampen åbner fredag 27. februar kl. 9.00 på www.aalborghaandbold.dk

Det er andet år i træk, vi møder Karabatic, Jesper Nøddesbo og alle de øvrige stjernespillere fra FC Barcelona i 1/8-finalen.

- Det bliver fantastisk at møde FC Barcelona igen. Det er Europas måske stærkeste hold med en række verdensstjerner, og vi glæder os til at møde dem i Jutlander Bank Arena. Vi satser på, at vi igen kommer til at spille til totalt fulde huse i Jutlander Bank Arena - med i alt 4.600 tilskuere, siger direktør Jan Larsen.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere