2,02 m islænding: For koldt med fodbold i Island

- 18/08/15
Den 2,02 m høje islænding, Aron Edvardsson, er – sammen med Andreas Palicka – klar til at gøre livet surt for modstandernes skytter i den kommende sæson. Med både sine lange ben og store vingefang vil den islandske landsholdskeeper forsøge at begrænse modstander-holdets scoringer, og han fik allerede vist prøver på sin kunnen ved Jutlander Bank Cup i fredags.
 
- Som dreng spillede jeg både håndbold og fodbold hjemme i Island, men på et tidspunkt blev jeg nødt til at vælge. Det blev håndbold, for jeg synes, håndbold er sjovere, og så foregår det indendørs. Det er koldt at spille  fodbold i Island!!! Håndbold er en meget populær sport på øen og ikke mindst i den by, hvor jeg voksede op, fortæller Aron Edvardsson, der fylder 26 år torsdag 1. september.
 
Aron spillede i den islandske mesterklub, Haukar, indtil han for to sæsoner siden skiftede til Eskilstuna GUIF i den bedste svenske række.
 
- Jeg glæder mig til at spille for Aalborg Håndbold, der er et af topholdene i den danske liga og samtidig deltager i de europæiske turneringer næsten hver sæson. Jeg havde hørt meget positivt om klubben på forhånd, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet efter den første måned. Der er et fantastisk publikum i Jutlander Bank Arena, så det bliver en fornøjelse at spille her hver gang.
 
- Hvad laver du, når du ikke spiller håndbold?? 

- Jeg spiller altid håndbold – elsker at træne…. 

- Dit bud på top tre i herreligaen – efter slutspillet?? 

- Nr. 1: Aalborg Håndbold. Nr. 2: Bjerringbro-Silkeborg. Nr. 3: KIF Kolding København. 
 
Aron Edvardssons næste opgave med holdet er turneringen i Halden i Norge i den kommende weekend, og næste optræden i Jutlander Bank Arena er sæsonpremieren i ligaen fredag 28. august kl. 19.30 mod Skjern Håndbold.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere