2.500 billetter til Final4 i Gigantium solgt på et døgn

- 14/12/11
Billetsalget til Nordea Cup Final4 i Gigantium i Aalborg 4.-5. februar er kommet godt fra start. På det første døgn af billetsalget er der via de fire deltagende klubbers hjemmesider og www.final4.dk er der allerede solgt 2.500 billetter til de to finaledage.

- Vi er kommet fint fra land, og vi er godt tilfredse med starten på billetsalget. Jeg noterer også med tilfredshed, at mange vælger at købe billet til begge dage. Det viser, at vi har fat i det rigtige koncept med Final4 over to dage, siger direktør Jan Larsen,  Aalborg Håndbold.

Salget det første døgn betyder, at ca. en tredjedel af samtlige billetter til de to dage er solgt.

- Vi glæder os til at følge billetsalget de kommende dage for at se, om vi kan fastholde den interesse, vi har oplevet i det første døgn, siger Jan Larsen.

Nordea Cup Final4 spilles efter følgende program i Gigantium:

Lørdag 4. februar - semifinaler:

Kl. 14.10    AG København - AJAX, København
Kl. 16.10    Aalborg Håndbold - Nordsjælland Håndbold

Søndag 5. februar

Kl. 16.00   Finale mellem de to vindere


Du kan købe billet ved at klikke dig ind via den røde billet-knap på forsiden af www.aalborghaandbold.dk




Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere