Én kamp, én sejr - og guldet er hjemme

- 27/05/17
Nok måtte vi nøjes med 26-26 mod Skjern Håndbold i den første DM-finale i Jutlander Bank Arena i torsdags, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at vi er én sejr fra det danske mesterskab. 

I torsdags viste vi i 59 minutter, hvordan vi spiller på vores præmisser mod Skjern, men formåede dog aldrig at ryste dem af, og så var vi lige ved at tabe i en gyser-finale, der gav det ene point til sidst. 

Taber vi i morgen, må vi nøjes med sølv, mens en ny uafgjort kamp, giver en tredje finale, der spilles i Jutlander Bank Arena 2. pinsedag, mandag 5. juni. 

Skjern Håndbold har mulighed for at sikre sig mesterskabet, hvis de kan leve op til det pres, en tætpakket Skjern Bank Arena udsætter dem for i morgen. Dog vil de ca. 300 medrejsende Aalborg-fans sørge for opbakningen til Aron Kristjanssons drenge. 

Der er lagt op til en ny, tæt kamp med høj intensitet, måske endda endnu højere end i den første finale, og kynisme og collness på banen og på bænkene får en afgørende rolle - sikkert end en godt spil gør. 

Efter evaluering og yderligere to træningspas er vi klar kl. 16.10 i morgen, søndag, når Martin Gjeding og Mads Hansen fløjter op. 

Du kan se kampen på TV 2. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere