Åbningssejr til René og Martin ved EM i Tyrkiet

- 05/07/12
Det danske U 20-landshold fik den bedst tænkelige start på EM i Ankara i Tyrkiet. Holdet med Martin Larsen og René Antonsen på holdet vandt 28-22 over Island efter 12-12 ved pausen.

Det blev en typisk åbningskamp for begge parter, men efter en meget jævnbyrdig 1. halvleg trak danskerne fra og kom foran 23-19 og 24-21, hvormed sejren var sikret.

Martin Larsen fik næsten fuld tid på højre back og scorede fire mål, mens stregspilleren René Antonsen spillede ca. 27 minutter og scorede en enkelt gang.

Holdet spiller igen i morgen, hvor Schweiz er modstanderen.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere