Afgørelsens time

- 15/05/17
28-26 til Aalborg Håndbold for fem dage siden i Jutlander Bank Arena. 29-27 til Bjerringbro-Silkeborg for to dage siden i JYSK Arena i Silkeborg. Tirsdag kl. 20.30 er det afgørelsens time, når de to hold mødes igen i den tredje og afgørende semifinale i Jutlander Bank Arena. 

Tirsdag omkring kl. 22.00 kender vi svaret. Hvilket af de to hold skal møde Skjern Håndbold i DM-finalen. 

Som cifrene i de to første semifinaler antyder, bliver det tæt igen. Høj intensitet, fight, så det brager, masser af nærkampe, taktisk spil fra de to trænere. Kort sagt: Drama og topunderholdning i en tætpakket arena fyldt til bristepunktet. 

Står de to hold lige efter ordinær spilletid i morgen, så afgøres det således: 

Først spilles omkamp på 2 x 5 min. 
Står det fortsat lige: Ny omkamp på 2 x 5 min. 
Derefter afvikles straffekast med fem spillere fra hvert hold. 
Står det fortsat lige, er der sudden death på straffekast med en spiller ad gangen, indtil der er fundet en vinder. 

Hvis du endnu ikke har sikret dig billet til kampen, så er det fortsat muligt på www.aalborghaandbold.dk. 

Kampens dommere er Mads Hansen og Martin Gjeding. 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere