Aggefors på det svenske landshold til EM-kval

- 11/04/17
32-årige Mikael Aggefors, der i sidste uge fik en fornem plads på All Star-holdet i den danske liga, er udtaget til det svenske landshold. Sverige møder  3. og 6. maj Rusland i to EM-kval-kampe.

Aggefors er udtaget sammen med Mikael Appelgren, Rhein-Neckar Löwen.

Det svenske landshold samles i Märsta mandag 1. maj og rejser dagen efter til St. Petersburg i Rusland for at spille første kamp onsdag 3. maj. Der er returkamp i Linköping lørdag 6. maj.

Aggefors er i forvejen noteret for 10 A-landskampe for Sverige, der foruden Rusland er i pulje med Montenegro og Slovakiet. Svenskerne vandt i november de to første kampe mod disse to nationer og kan med to sejre over Rusland sikre sig billetten til EM i Kroatien til januar.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere