Bagersted vil score Final4 hat-trick i Gigantium

- 02/02/12
Jacob Bagersted har et stort personligt mål, han vil gøre alt for at opfylde, når han lørdag eftermiddag løber på banen i Gigantium for at spille semifinale for Aalborg Håndbold mod Nordsjælland Håndbold i Nordea Cup Final4.

- Hvis det lykkes at erobre pokalen, vil det være tredje år i træk, jeg er med til at vinde turneringen. Det kunne være rigtigt sjovt, siger Bagersted.

Før denne sæson kom den stærke stregspiller til Aalborg Håndbold efter en sæson i AG København, som han var til at vinde Nordea Cup FInal4 med - med finalesejr på 26-20 over Århus Håndbold. Året før spillede han for FCK Håndbold, og de besejrede Bjerringbro-Silkeborg 31-30 i finalen.

- Der står meget på spil for os i Aalborg Håndbold i den kommende weekend, så vi vil give blod, sved og tårer. Nordsjælland har også alt at vinde, så jeg tror, det bliver en tæt semifinale. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi vinder, hvis vi rammer vores niveau, siger Jacob Bagersted.

- Det vil være fantastisk for Aalborg som by og for klubben som ny-etableret, hvis vi kan vinde Final4, så det går vi efter, siger Jacob Bagersted. I første omgang handler det om at besejre Nordsjælland. Vi er favorit, ja, og vi spiller på hjemmebane, men vi skal spille op til vort bedste for at nå finalen. Og så kan alt jo ske, lyder det forventningsfuldt fra Jacob Bagersted.

Det er fortsat muligt for at sikre sig billet til Final4 - klik dig ind her via hjemmesiden.



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere