Begge vores drenge er videre til mellemrunden

- 18/01/19


Det indledende gruppespil ved VM-slutrunden er nu overstået - både Henrik Møllgaard og Ómar Ingi Magnússon er fortsat med, hvor det er sjovest.

Henrik Møllgaard og resten af det danske landshold var på forhånd udråbt til en af forhåndsfavoritterne ved VM-slutrunden – og det har de levet op til indtil nu.

De første fire kampe blev vundet overbevisende, mens de i forgårsligeledes slog de stærke nordmænd i sikker stil. Danmark er dermed videre til mellemrunden med maksimumpoint.

Henrik Møllgaard har været en af de bærende defensive kræfter for Danmark. Han er bl.a. nummer to under hele slutrunden på listen over flest blokerede skud, hvor han indtil nu er noteret for 8. Han har derudover bidraget med 3 mål og 4 assists i den anden ende.

Island lagde ud med to sejre og to nederlag, og de stod derfor overfor en skæbnekamp i den sidste gruppekamp, da de mødte Makedonien i et opgør om den sidste plads i mellemrunden. Islændingene stod for presset og vandt 24-22.

De sikrede sig dermed den sidste plads i mellemrunden, hvor de dog er videre uden point. Ómar er hidtil i turneringen noteret for 11 scoringer og 7 assists.

De skal begge i aktion igen i aften, når Møllgaard og Danmark skal møde Ungarn, mens Ómar og Island skal op imod Tyskland. Begge kampe starter kl. 20.30.

Deres program i mellemrunden ser ud således:

Danmark
Lørdag 19. januar kl. 20.30: Danmark – Ungarn
Mandag 21. januar kl. 20.30: Danmark – Egypten
Onsdag 23. januar kl. 20.30: Danmark – Sverige

Island
Lørdag 19. januar kl. 20.30: Island – Tyskland
Søndag 20. januar kl. 20.30: Island – Frankrig
Onsdag 23. januar kl. 15.30: Island - Brasilien



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere