Benjamin Jakobsen er med i VM-truppen

- 06/01/21

Benjamin Jakobsen bliver den fjerde danske Aalborg Håndbold-spiller, der skal med til VM-slutrunden i Egypten. Tidligere i dag blev han nemlig indlemmet i den danske VM-trup, og han bliver derfor en af de 20 spillere, der skal være med til at forsvare VM-titlen for Danmark.

Vores stærke stregspiller blev i første omgang kaldt ind til landsholdets samling fra 3.-12. januar forud for slutrunden.

I dag blev han så indlemmet i VM-truppen, og den sene udtagelse sker på baggrund af afbud grundet sygdom fra den tidligere Aalborg Håndbold stregspiller, Henrik Toft Hansen. 

Benjamin Jakobsen, Henrik Møllgaard, Magnus Saugstrup, Nikolaj Læsø og resten af det danske landshold rejser til Egypten 12. januar. Inden da venter to testkampe mod Norge 7. og 9. januar. 

Foruden de fire førnævnte har vi også tre svenskere, der skal med til VM-slutrunden. Det drejer sig om Mikael Aggefors, Felix Claar og Lukas Sandell. 

VM-slutrunden afvikles fra 13.-31. januar. 

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere