Billetsalget til Santander Final4 begynder mandag 21. nov. kl. 10.00

- 14/11/16
Der bliver med garanti fuld tryk på, når Santander Final4 løber af stablen i Gigantium i Aalborg i weekenden  4. og 5. februar 2017. De fire deltagere, der skal dyste om trofæet, er KIF Kolding København, Skjern Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg samt Aalborg Håndbold.
 
Billetsalget til kæmpe-eventen starter  21. november kl. 10.00 via klubbernes hjemmesider samt på tophåndbold.dk.
 
Billetpriser (siddepladser):
                                                  
En-dags billetter 175,-/250,-/295,-
To-dags billetter 295,-/395,-/475,-
 
I forbindelse med udnævnelse af Aalborg som værtsby, siger direktør i Aalborg Håndbold, Jan Larsen, om udsigten til fulde huse i Gigantium:
 
- Vi er meget stolte af, at vi igen er blevet valgt som medarrangør af Santander Final4. Vi har tårnhøje forventninger til, at det bliver en af de bedste håndbold-events i Danmark i 2017, og vi håber på at kunne få udsolgt. Rent håndboldmæssigt er det fire af de ”tunge drenge”, der deltager og opgørene er som regel tætte med masser af dramatik. Det bliver stort på alle måder, siger Jan Larsen.
 
Spilleprogrammet er:

Lørdag 4. februar - semifinaler: 
 
Kl. 14.10: Bjerringbro-Silkeborg – KIF Kolding København
Kl. 16.10: Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold

Søndag 5. februar: 

Kl. 14.00: Placeringskamp 3.-4. plads 
kl. 16.00: Finalekamp


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere