Bjerre: Kamp er sjovere end træning

- 16/01/13
Efter juleferie og landskampe er det meste af holdet samlet igen og det giver tid til en træningskamp mod liga-rivalerne fra Team Tvis Holstebro i morgen kl. 16.15 i Gråkjær Arena.

Da Nikolaj Jacobsen er i Spanien og dække VM-slutrunde har Morten Bjerre fået rollen som chef-træner og han glæder sig til morgendagens kamp: "Det er altid sjovere at spille kampe end at træne, det gælder både for spillerne og os trænere. Du kan godt stille en kamp-situation op til træning, men det bliver aldrig helt det samme."

Morten Bjerre har følgende spillere til rådighed i morgen:

Johan Sjöstrand
Ole Erevik
Rune Spliid
Nikolaj Lund
Jan Lennartsson
Jeppe Green
Jacob Bagersted
Niclas Barud
René Antonsen
Johan Jakobsson
Morten Slundt
Tobias Aren
Peder Thomsen

Kristian Kjelling og Håvard Tvedten kæmper stadig for at blive klar til Final4, d. 2./3. februar i Aarhus. Mads Mensah Larsen er med landsholdet i Spanien og Martin Larsen er stadig ude med en korsbånds-skade.

Peder Thomsen er et nyt navn i truppen - han kommer til fra andet-holdet (Aalborg KFUMs 3. divisionshold). Peder har tidligere optrådt i ligaen for Lemvig-Thyborøn.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere