Blikket rettet mod Champions League-kampen på søndag i Dunkerque

- 25/09/14
Et slag er tabt i den hjemlige liga, men der er også fordele ved at være midt i et tætpakket program med to kampe om ugen: Hurtigt videre mod næste opgave, som i denne uge er udekampen i Champions League mod de franske mestre Dunkerque søndag kl. 15.10. 

Kampen i Aarhus i aftes evalueres ved dagens træning, og derefter  rettes blikket hurtigt mod søndagens vanskelige opgave. Holdet træner igen fredag, inder der meget tidligt lørdag morgen er afgang fra Aalborg mod Frankrig. med fly via København og Bruxelles i Belgien. Derfra to timer i bus til Dunkerque, hvor vi ankommer godt middag lørdag. Træning sidst på eftermiddagen, kamp søndag eftermiddag og hjemkomst til Aalborg midt på eftermiddagen på mandag. Og så er der udekamp i ligaen onsdag aften i Herning mod de succesfulde oprykkere fra HC Midtjylland.
 
Dunkerque var sidste sæsons store overraskelse i den franske liga med mesterskab foran Montpellier på andenpladsen og Paris med Mikkel Hansen og de andre verdensstjerner på tredjepladsen. Holdet er scenevant i de europæiske turneringer og trænes for fjerde sæson i træk af Patrick Cazal, der før da var assistenttræner i klubben. 

I forhold til sidste sæson har holdet taget afsked med den tidligere franske landsholdsspiller Guillaume Joli, der er skiftet til Wetzlar i i  Tyskland, nordmanden Esben Lie Hansen, der er skiftet til Magdeburg og Erwan Siakam, der er skiftet til Creteil i Paris. Nye spillere på holdet er Zarko Pejovic fra Tatran Presov og Pawel Paczkomwski fra Wisla Plock. Bortset fra disse består holdet udelukkende af franske spillere. 

Dunkerque har spillet tre kampe i den franske liga i denne sæson.  Det er blevet til to nederlag og en sejr. Holdet tabte første kamp hjemme 24-22 til Cesson, dernæst blev Nimes besejret 27-25, og onsdag aften blev det til et nyt nederlag på 33-25 i Toulouse. 

Kampen på søndag får rumænske dommere, Constantin Din og Laurentiu Dinu.
 
Du kan følge kampen direkte kl. 15.10 på DR 1 med Jans Jacob Juulsager og Søren Herskind ved mikrofonerne. 

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere