Buster Juul forlænger med tre år i Aalborg Håndbold

- 28/06/17
Buster Juul har i de seneste sæsoner været en af de mest scorende venstre fløje i 888ligaen. I den netop afsluttede sæson scorede han 174 mål i 41 kampe, og efter fire sæsoner i Aalborg Håndbold er han noteret for 159 kampe. 
 
- Det har været og er en fornøjelse at følge Buster Juuls udvikling, og vi er sikre på, at han også i de kommende sæsoner vil være en af profilerne på vores hold og i den danske liga. Han kom til Aalborg Håndbold med den rette indstilling med ydmyghed og tålmodighed, og det høster han frugten af i dag. Vi er derfor meget tilfredse med, at vi nu har forlænget samarbejdet med Buster, som er blevet en rigtig publikumshelt i Jutlander Bank Arena, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold
 
- Jeg har været på en dejlig rejse med Aalborg Håndbold, og det kulminerede med det danske mesterskab. Jeg trives i klubben og ser frem til de udfordringer, der venter i de kommende sæsoner, ikke mindst Champions League, siger Buster Juul.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere