Chris Jørgensen forlænger aftalen med Aalborg Håndbold i to år

- 30/03/16
Aalborg Håndbold og playmakeren Chris Jørgensen har forlænget samarbejdet med to år, så det nu gælder frem til sommeren 2018.
 
Den 29-årige fynbo kom til Aalborg Håndbold i december og har siden da sat sit præg på holdets angrebsspil.
 
- Chris er garant for tempofyldt og kreativt angrebsspil, og han har indfriet de forventninger, vi havde til ham på forhånd. Jeg er sikker på, at vi vil se Chris i en nøglerolle på holdet både i den resterende del af denne sæson og de kommende sæsoner, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.
 
- Jeg er faldet godt til i klubben og glæder mig til at fortsat at spille foran Danmarks største hjemmepublikum. Vi har potentialet til løfte niveauet allerede i det forestående slutspil, ligesom jeg ser tegningen til et stærkt hold næste sæson, siger Chris Jørgensen.
 
Aalborg Håndbold har til den kommende sæson allerede sikret sig tilgang af den islandske landsholdsspiller Arnor Atlason, liga-topscorer Patrick Wiesmach og Tobias Ellebæk, nummer seks på topscorerlisten.
 
 
 
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere