​Coronatilfælde i Aalborg Håndbold

- 02/03/21
 
Som en del af vores test-protokol blev der mandag morgen foretaget coronatests, og i går aftes fik vi desværre besked om, at Simon Gade er testet positiv for coronavirus.
 
- Vi er naturligvis rigtig kede af det på Simons vegne, og spillernes samt stabens ve og vel har højeste prioritet. Han udviser symptomer men har det efter omstændighederne godt. Vi har taget alle forholdsregler undervejs, og vi håber, det har været med til at begrænse det til dette ene smittetilfælde, siger direktør Jan Larsen.
 
- Spillerne har ikke været samlet siden lørdagens kamp mod Bjerringbro-Silkeborg, og de går sammen med trænere og ledere nu i isolation. Der vil blive foretaget yderligere tests de kommende dage, og disse vil afgøre, hvorvidt torsdagens kamp mod Celje vil blive afviklet, slutter Jan Larsen.
 
Vi vil melde nærmere ud, så snart vi har nyt at berette.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere