Dansk lussing til Norge i 2. halvleg - svensk sejr

- 04/01/14
Det lignede en ny sejr til Norge. Føring på 15-13 ved pausen på bl.a. fire mål af Håvard Tvedten, men det danske hold blæste nordmændene helt og aldeles omkuld i 2. halvleg og vandt 34-22 - altså 21-7 i 2. halvleg. 

Efter kampen i Paris-forstaden Bercy konstaterede den norske landstræner Robert Hedin, at der er noget at arbejde med de kommende dage op til EM. 

Det danske hold var som ventet uden skadede Mads Mensah Larsen, der dog meldes i klar fremgang med sin fodskade, så han forhåbentligt bliver klar til EM. Norge var uden Ole Erevik i målet. Han stod foran sin landskamp nummer 150, men en hævet akillessene forhindrede ham i at spille. 

Norge møder i morgen Qatar, mens Danmark møder de franske værter. 

Sverige forbereder sig til EM i Cordoba i Spanien, og efter det overraskende nederlag fredag til Brasilien, blev det i dag til sejr på 31-29 over Egypten. 

Johan Jakobsson, der ikke spillede ret meget i dag, scorede fire mål for Sverige, der i morgen slutter turneringen i Spanien med kampen mod de spanske værter. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere