Develop Camp 2017

- 21/12/16
Vi gentager efterårets succes og tilbyder endnu engang Develop Camp til U12 spillere, som gerne vil udfordres i et spændende træningsmiljø med mange dygtige drenge.
 
Vil du trænes af nogle af landets bedste trænere? Og drømmer du om at blive en bedre håndboldspiller? Så kan du nu tilmelde dig Aalborg Håndbolds Develop Camp, hvor vi giver 24 heldige drenge fra årgang 2004 og 2005 mulighed for træning af høj kvalitet.
 
Men skynd dig – da der kun er 24 pladser, er der tilmelding efter først-til-mølle-princip.
 

 
Bliv trænet af ligatrænerne – og mød ligaspillerne

Ansvarlig træner ved Develop Camp er ligaholdets assistenttræner Stefan Madsen, der desuden er landstræner for U19-landsholdet. Han bliver ved træningerne blandt andet assisteret af ligaholdets cheftræner Aron Kristjansson, U18-holdets cheftræner Jacob Trangeled Knudsen samt ligaspillere, der vil være med til at give input til de deltagende drenge.
Hovedoverskriften på Develop Camp er teknisk og individuel udvikling, og deltagerne kommer primært til at stifte bekendtskab med følgende emner: 
 
  • Koordination
  • Afleveringsteknik
  • Finter
  • Vurdering
  • Forsvarsdueller
  • Skudvarianter


 Som målmand vil du blive trænet i følgende temaer:
 
  • Placeringsevne
  • Bevægelighed
  • Inspiration til ”sidelinjetræning”
  • Angrebsstarter

 
Det er afgørende, at deltagerne har: 
 
  • Lysten til at dygtiggøre sig
  • Glæde ved håndbold og kammeratskab
  • Forventning om at udvikle sig
  • Håb og ønske om masser af fart, inspiration og aktivitet
  •  
Niveauet i træningen betyder, at det forventes, at deltagerne er sikre med bolden, er træningsparate og kan indgå i en træningsgruppe. 
   

 
Praktiske informationer 
 

 
Prisen for at deltage er 1.495 kr., og udover de ni træninger indeholder tilmelding til Develop Camp T-shirt, shorts, drikkedunk samt 5 x 2 billetter til Aalborg Håndbolds hjemmekampe.
 
Træningerne vil foregå tirsdage i tidsrummet 17.00-18.30 på følgende datoer:
28.feb, 07.mar, 14.mar, 21.mar, 28.mar, 4.apr, 18.apr, 25.apr og 2.maj. Vær dog opmærksom på, at enkelte træninger kan rykkes til om mandagen. 

 
Tilmelding og betaling
 

 
Tilmelding foregår ved at sende en mail til sk@aalborghaandbold.dk med følgende oplysninger:
 

 
Navn
Årgang
Klub
Venstre/højrehåndet
Markspiller/målmand
Trøje- og buksestørrelse (10-12 år = 140/152 eller 14-16 år = 164/176). Der er ingen størrelse imellem de to.
 
Kontaktoplysninger forældre:
 
- Mobilnummer
- Mailadresse
 
Betaling skal ske ved tilmelding på Reg.: 9217 Konto: 2071 9615 27. Ved overførsel angives Navn, Develop Camp 2017.
 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere