Direkte duel om andenpladsen onsdag aften i Skjern

- 16/12/14
Det gælder den direkte duel om andenpladsen i Boxer Herreligaen, når vi i morgen, onsdag kl. 19.00 møder Skjern Håndbold på udebane. En duel mellem to klubber med ambitioner om at spille med om titlerne i dansk herrehåndbold og samtidig to hold, der kender hinandens styrker og svagheder.

- Jeg tror ikke, vi kan overraske hinanden med noget taktisk, siger cheftræner Jesper Jensen før gensynet med den hal, han havde som hjemmebane i 13 sæsoner i den grønne Skjern-trøje. Det bliver dagsformen hos de to hold, der bliver afgørende. Begge hold har spillet mange kampe, det fysiske og mentale pres på nøgle-spillerne er stort, så vi er afhængige af, at vi holder samme niveau som f.eks. i kampen mod KIF Kolding København, siger Jesper Jensen.

Da de to hold mødtes i første kamp i ligaen i denne sæson, sluttede med med remis - 24-245 i Gigantium 13. september. I den aktuelle stilling er vi på andenpladsen to point foran Skjern Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg. Skjern tabte i søndags 33-25 i lokalopgøret i Holstebro, hvor vi har fornøjelsen af, at spille på lørdag.

Med andre ord en uge, hvor stillingen i toppen kan ændre sig en del.

Da vi gæstede Skjern Bank Arena i december sidste år, tabte vi 35-20, men i semifnalerne i maj vandt vi begge kampe med ét mål.

Begge hold har udfordringer med skadede spillere, så først når dommerne, Mads Dahl Hermann og Jesper Madsen, fløjter kampen i gang onsdag kl. 19.00, ved de to holds trænere, hvem der spiller.

 

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere