​Direktør: Kæmpe finalefest venter forude

- 27/05/19

Søndag sikrede vi os en finaleplads efter en hæsblæsende semifinalesejr over Bjerringbro-Silkeborg. Det betyder, at første finalekamp skal spilles i Jutlander Bank Arena på søndag 2. juni kl. 16.00.

Det bliver vores femte finaledeltagelse på ti år, og det er da også en glad direktør, der ser frem mod søndag.

- Først og fremmest er jeg utrolig stolt over det her hold. Vi formår at finde noget unikt frem, når det gælder allermest, og det glæder jeg mig til, at vi får mulighed for på den allerstørste danske scene på søndag, siger direktør Jan Larsen.

På banen er der lagt op til håndbold i topklasse, mens der også venter spillerne og publikum en absolut forrygende kulisse til søndagens finale.

- Jeg tør godt love, at der bliver en kæmpe finalefest i Jutlander Bank Arena. Interessen for kampen har været helt vanvittig, og spillere og fans kan med al sandsynlighed se frem til en udsolgt Arena med 5.000 håndboldglade tilskuere i feststemte finale-rammer – det bliver et gigantisk brag, slutter Jan Larsen.

Som sæsonkortholder har man naturligvis adgang til søndagens finalebrag. Har du ikke billet til søndag, skal du sidde klar ved tasterne i morgen, tirsdag, kl. 10.00, hvor vi åbner det officielle billetsalg.

Køb din billet på shop.aalborghaandbold.dk.

Har du sikret dig billet til finalekampen, har du allerede nu mulighed for at købe din billet til Carlsberg Caféen, hvor vi disker op med en lækker 3-retters finalemenu til kun 129 kr.. Læs mere og køb her.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere