Direktør: Vi starter med et brag!

- 16/08/18

I morgen spiller vi sæsonens første kamp i Jutlander Bank Arena – et brag af en pre-season kamp med besøg af det stjernespækkede mandskab fra Paris Saint-Germain.

Kampen fløjtes i gang kl. 19.30, og der kommer masser af liv i Arenaen både før og under opgøret.

- Vi kommer til at starte med et brag! Vi forventer mere end 4.000 tilskuere på plads i Jutlander Bank Arena, og inden kampen har vi stor åbningsfest i Carlsberg Caféen med 600 spisende gæster, siger direktør Jan Larsen.

- Interessen for kampen har været rigtig stor, og vi er glade for igen at kunne tilbyde håndbold i verdensklasse til det nordjyske håndboldpublikum, slutter Jan Larsen.

I Caféen vil der også være præsentation af vores nye spillere, som for første gang vil være iklædt vores helt nye specialdesignede spillertrøje. Den kan købes fra i morgen i vores merchandisebod.

Der er fortsat få ledige pladser tilbage. Du kan altså stadig nå at sikre dig din billet til kampen, hvor du kan opleve vores nye spillere for første gang i aktion, når Mikkel Hansen, Henrik Toft Hansen, Nikola Karabatic, Sander Sagosen & Co. gæster Aalborg. Køb din billet her.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere