Direktøren og cheftræneren: En drømmelodtrækning

- 28/06/13
Direkør Jan Larsen og cheftræner Nikolaj Jacobsen behøvede ikke mange sekunder for at udtrykke samme reaktion på aftenens lodtrækning til Champions League i Wien. 

- En drømmelodtrækning. 

- Vi kan præsentere vort trofaste nordjyske publikum for håndbold i verdensklasse med to tyske storhold i Gigantium, og samtidig har vi mulighed for at pleje vores sponsorer og den flotte fan-kultur, vi har, med ture til udekampe i Flensburg og sandsynligvis Hamburg, siger direktør Jan Larsen, der samtidig glæder sig den korte afstand til de tre af udekampene, både rent økonomisk og af hensyn til spillerne kræfter i forbindelse med rejsetiden. 

Cheftræner Nikolaj Jacobsen: 

- Jeg er godt tilfreds. En pulje med lidt af hvert. Gode tyske hold, som også er bedre end os, men de øvrige hold har vi mulighed for at besejre, hvis vi holder vort eget niveau, så jeg giver os gode muligheder for at slutte blandt de fire bedste af de seks hold og dermed gå videre. 

De svenske mestre fra Drott Halmstad med den tidligere Kolding-træner Ulf Siwertsson ved roret er storfavorit til at besejre det luxembourgske hold Esch i deres kvalifikationskamp, mens de fleste forventer, at denne sæsons vindere af Champions League Hamburger SV klarer kvalifikationskampene mod landsmændene fra Füchse Berlin. 

Derefter ser pulje D således ud:

Aalborg Håndbold
Gorenje Velenje (Slovenien)
SG Flensburg-Handewitt
Naturhouse La Rioja (Spanien)
Drott Halmstad
Hamburger SV/Füchse Berlin


 

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere