DM guld sikrede igen overskud i Aalborg Håndbold

- 22/09/17
Aalborg Håndbold kunne i sidste sæson ikke alene glæde sig over DM guldet men også for syvende gang i træk at kunne fremvise et positivt regnskab, der viste et overskud på kr. 227.000 før skat, hvilket vækker stor glæde og stolthed i klubben.
 
- At være den mest vindende klub i dansk herrehåndbold igennem de seneste ti år er et cadeau til alle vores trofaste ca. 250 samarbejdspartnere og mange fans. Igen i sidste sæson kunne vi fylde Jutlander Bank Arena med næsten 4000 tilskuere i snit til vores kampe - det vidner om en helt unik opbakning og lover godt for fremtiden, siger Eigild B. Christensen, bestyrelsesformand i Aalborg Håndbold.
 
 - Vi hviler imidlertidigt ikke på laurbærbladene. Der venter en fantastisk spændende sæson foran os, hvor vi skal forsvare DM guldet og samtidigt repræsentere Danmark i Champions League, hvor der venter spændende og svære modstandere såsom Paris, Kiel og Flensburg, siger Eigild B. Christensen.
 
Forventninger til sæsonen 2017-2018
 
- Målsætningen er stadigvæk at spille med om medaljerne i ligaen, samt deltage ved Final 4 og gå videre fra Champions League gruppespillet. Opbakningen fejler ikke noget - allerede i opstarten havde vi fulde huse til testkampene mod Kiel og Paris, og salget af sæsonkort er steget markant. Vi forventer desuden at øge vores sponsorindtægter, således vi igen kan fremvise økonomisk ansvarlighed og komme ud af regnskabsåret 2017/2018 med et positivt resultat, siger Eigild B. Christensen.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere