Drama i vente i dynamitpuljen i Kolding på lørdag

- 28/03/12

Vi er havnet i en rigtig dynamitpulje i slutspillet, og kampen om de to pladser i semifinalerne er nu helt åben, efter at Viborg overraskende besejrede Kolding 25-24 i aftenens kamp i Viborg.

Efter første runde har tre hold to point, nemlig KIF Kolding, Viborg HK og os selv, mens Bjerringbro-Silkeborg er sidst med et point.

Vi kan se frem mod et drama i Kolding på lørdag, hvor kampen fløjtes op kl. 15.00. Du kan enten tage med Aalborg Håndbold Support til kampen - se www.aahs.dk eller følge den direkte på TV 2 Sport.

På web-tv her på siden kan du se Håvard Tvedtens og Kristian Kjellings kommentarer efter sejren over Bjerringbro-Silkeborg.

Puljen tegner så spændende, at du hellere må skynde dig at sikre dig billet til vores to resterende hjemmekampe - lørdag 14. april kl. 15.00 mod KIF Kolding og søndag 6. maj kl. 17.20 mod Viborg HK. Køb billet på www.aalborghaandbold.dk

 



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere