Drott som ventet klar som sidste hold i Champions League-puljen

- 01/09/13
De svenske mestre fra Drott Halmstad er som ventet klar som sjette og sidste hold i vores pulje i Champions League. 

Svenskerne tabte overraskende den første af de to kvalifikationskampe mod Esch fra Luxembourg i sidste weekend, men al tvivl blev fjernet i returkampen med en sejr på 37-14 hjemme i Halmstad. 

Drott trænes af den tidligere Kolding-træner Ulf Sivertsson. 

Dermed er puljens seks hold klar, og foruden os selv er det: SG Flensburg-Handewitt, HSV Hamburg, Gorenje Velenje, Naturhouse La Rioja og Drott Halmstad. 

De fire bedst placerede hold går videre. 

Selv om der kun er tre uger til første kamp, der er på udebane i Flensburg, har vi endnu ikke modtaget det nøjagtige kampprogram fra Det europæiske Håndboldforbund. 

- Vi kender rækkefølgen af kampene, men spille-datoerne kan variere fra torsdag til søndag. Det gør planlægningen besværlig både med hjemme- og udekampene, siger direktør Jan Larsen, der håber snarest at modtage besked fra EHF. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere