Præsentation: THW Kiel



Klubnavn: THW Kiel (Turnverein Hasse-Winterbek Kiel)
Hjemby: Kiel
Land: Tyskland
Stiftet: Klubben stiftet 1904 – håndbold-afdeling oprettet i 1923.
Hjemmebane: Wunderino-Arena-Kiel
Kapacitet: 10.250.
Titler: 21 tyske mesterskaber, 11 pokalmesterskaber, 9 x vinder af Super Cup, Vinder af Champions League: 2007, 2010, 2012 og 2020. 4 x vinder af EHF Cup.
Tilgange sæson 2020/2021: Sander Sagosen, Paris Saint-Germain.
Afgange: Lukas Nilsson (Rhein-Neckar Löwn), Ole Rahmel (Benfica).
Cheftræner: Filip Jicha.
Ass. træner: Christian Sprenger.
 
--
 
Tysklands mest vindende klub gennem tiderne, THW Kiel, er tilbage på håndbold-tronen i hjemlandet, og 29. december 2020 satte holdet sig igen på den europæiske trone som vinder af Champions League – for fjerde gang i alt.

Ved det udsatte Final4-stævne gik tyskerne hele vejen. Med to brag af kampe – to dage i træk – og begge dage anført af Sander Sagosen. Først blev ungarske Veszprem besejret 36-35 efter omkamp i semifinalen, og dagen efter viste Kiel-mandskabet, hvad en holdpræstation af rang er, da Barcelona blev besejret 33-28. Bl.a. med syv mål af Sander Sagosen.

Onsdag 21. oktober havde vi fornøjelse af besøg af det tyske storhold i Jutlander Bank Arena og tabte 31-23 efter bl.a. en Sander Sagosen opvisning med 11 mål.

Efter to udsættelser af returkampen i Kiel på grund af corona i den tyske lejr blev kampen spillet 23. februar, og efter en meget tæt kamp vandt Kiel 28-26. Vi var foran med tre mål i midten af 2. halvleg og havde sejren inden for rækkevidde, men i slutfasen var hjemmeholdet skarpest og vandt 28-26 efter en meget tæt afslutning.

Fem års titel-tørke i den tyske Bundesliga sluttede, da turneringen blev afbrudt i marts på grund af corona, og brødrene Landin og co. blev kåret til mestre. Jagten på europæiske succes er også sat ind med to chancer i VELUX EHF Champions League i denne sæson: Deltagelse i den udsatte Final4 fra sidste sæson i Lanxess Arena i Køln 28.-29. december 2020 og blandt favoritterne til deltagelse i denne turnerings Final4 i maj, ligeledes i Køln. 

Efter en stor skuffelse i første runde af Champions League med nederlag på 35-27 på hjemmebane (som nu hedder Wunderino-Arena-Kiel) til franske Nantes, tog Sagosen og co. revanche, da de sikrede sig Super Cup-titlen for 10. gang ved at besejre de evige rivaler fra SG Flensburg-Handewitt med 28-24 i Dusseldorf. 

Den traditionsrige klub kun ca. 80 km syd for den dansk-tyske grænse er vendt tilbage til toppen for at blive der. Kursen er sat med ny ledelse, ny træner – og ikke mindst med 25-årige Sander Sagosen som forstærkning.

I sommeren 2019 satte den tidligere spiller i klubben, østrigeren Viktor Szilagyi, (af ungarsk afstamning) , 41 år, sig i direktørstolpen i THW Kiel – sammen med Sabine Holdorf-Schust. Med 166 landskampe for Østrig og 14 år i tyske topklubber som Gummersbach, TUSEM Essen, THW Kiel og Sg Flensburg-Handewitt bragte Szilagyi stor sportslig erfaring ind samtidig med økonomiske indsigt og stor personlighed. 
 
Viktor Szilagyi nøjedes ikke med at sætte sig i direktørstolen. Han tog også plads på bænken i kampene sammen med den nye træner-dup, Filip Jicha og Christian Sprenger, begge tidligere spillere i klubben. Jicha, 38-årig tjekke, afløste i sommeren 2019 islændingen Alfred Gislason som cheftræner. Gislason, der senere er udnævnt til tysk landstræner, havde trænerjobbet i 11 sæsoner.
 
Med Jicha ved roret – og ikke mindst med kroaten Domagoj Duvnjak tilbage på 100 procent efter flere skader – viste holdet i den forgangne sæson stor stabilitet og vandt mesterskabet, efter at pokalen først var i Rhein-Neckar Löwen i to og derefter i Flensburg-Handewitt i to år.

Filip Jicha, der blev kåret som verdens bedste håndboldspiller i 2010, har forlænget sin kontrakt med klubben til sommeren 2023. 
 
1. juli 2020 meldte to nye indbyggere sig i hovedstaden i Slesvig-Holsten med 250.000 indbyggere: Sander Sagosen og kærsten Hanna Oftedal. A dream came true for verdens måske bedste håndboldspiller – næste skridt på rejsen fra barndomsklubben Charlottenlund i Trondheim i Norge, via Haslum i Oslo, Aalborg Håndbold og Paris.
 
Sander Sagosen, som vi havde fornøjelsen af i Aalborg i tre år, 2014-2017, med det danske mesterskab i 2017 som kronen på værket, har fået sin drengedrøm om at spille i verdens stærkeste liga opfyldt. Tre mesterskaber med Paris Saint-Germain og udsigt til mere sammen med mange andre verdensklasse-spillere, men alligevel valgte altid sympatiske Sander den franske storklub fra til fordel for Kiel.
 
Med udsigt til Kielerfjorden med indsejlingen fra Østersøen vil Sander Sagosen omgive sig med klassespillere på det tyske storhold.
 
Sander skiftede bl.a. fra Paris til Kiel for at vinde titler. Første step lykkedes 29. december 2020, og i denne sæson får holdet chancen for dobbelt op i Champions League, når denne sæsons Final4 spilles i juni 2021.
 
Blandt holdkammeraterne i Kiel får Sander bl.a. to danskere, brødrene Niclas og Magnus Landin og landsmanden, Harald Reinkind, på højre back.
 
22. august 2020 led den store tyske bredde i truppen, da den stærke østrigske venstre back, Nikola Bilyk, ødelagde korsbåndet i venstre knæ og er dermed ude hele sæsonen. Uheldet skete på holdets træningslejr i Graz i Østrig.
 
 
Eksklusivpartnere