Endnu et fløj-talent klar for Aalborg Håndbold

- 25/04/13
 
Aalborg Håndbold får næste sæson tilgang af endnu et stort talent i truppen. Det er den 20-årige venstre fløj Buster Juul, der skifter fra Skanderborg Håndbold på en et-årig kontrakt. 
 
Buster Juul markerede sit farvel med Skanderborg Håndbold på bedste vis, da han scorede syv mål i hver af de to sidste kampe for holdet.
 
Han bliver makker med Håvard Tvedten på venstre fløj og afløser dermed Rune Spliid, der flytter til København. 
 
- Jeg har altid spillet i Skanderborg Håndbold og glæder mig til at prøve nye udfordringer i en stor klub som Aalborg Håndbold, siger Buster Juul, der er noteret for flere U 19-landskampe. 
 
- Buster Juul bliver en meget kvalificeret makker med Håvard Tvedten, og jeg glæder mig over, at vi igen har sikret os et stort dansk talent til truppen til næste sæson, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold. 
 
Buster Juul er den fjerde spiller i rækken af unge danske talenter, Aalborg Håndbold har sikret sig. Det drejer sig om Nicolai Pedersen, Stig Bugge og Andreas Væver. Sidstnævnte udlejes dog til Skanderborg Håndbold i næste sæson. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere