Erevik og fire svenskere hjem til landskampe i januar

- 17/12/12
Mens Mads Mensah Larsen fortsat går og venter på opkaldet fra Ulrik Wilbek om, hvorvidt han skal med til VM i Spanien i januar eller ikke, så er vore svenske og norske landsholdsspillere sikre på, at de ikke skal til VM. 

De to nationer har nemlig ikke kvalificeret sig, men det betyder ikke, at der ikke bliver meget håndbold for spillere i begyndelsen af januar. 

De to svenske landstrænere OLa Lindgren og Staffan Olsson, har sendt bud efter Johan Sjöstrand, Johan Jakobsson, Niklas Barud og Tobias Aren til landskampene 3. januar mod Tyskland, 8. januar mod Island, 11. januar mod Tjekkiet og 13. januar mod Norge. 

Om de alle kommer til at spille alle landskampe må tiden vise. 

Ole Erevik er ene om at repræsentere os på det norske landshold, der samles allerede 2. januar, og med sine 141 A-landskampe er Ole også den mest rutinerede spiller i den norske trup. 

Ole og Robert Hedins øvrige spillere møder Kroatien i to landskampe hjemme i Norge henholdsvis 5. og 7. januar. 10. januar gælder det kampe mod Østrig, 11. januar mod Tjekkiet og 13. januar mod Sverige. 

Håvard Tvedten er ikke i stand til at deltage efter den operation i foden, som han gennemgår i morgen, mens Kristian Kjelling tidligere har meldt fra til landsholdet. 



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere