Flere end 3.000 på lægterne i aften mod Århus Håndbold

- 26/11/12

- Vi forventer flere end 3.000 tilskuere på lægterne i Gigantium i aften. Der er stor forhåndsinteresse for kampen efter vores mange sejre på stribe, så jeg håber, at vi får en superstemning - og en sejr.

Direktør Jan Larsen glæder sig over den store interesse for kampen mod Århus Håndbold kl. 19.30 i aften i Gigantium. Den første hjemmekamp efter næsten to ugers landskamp-pause og to udekampe.

- Der venter en vanskelig udfordring mod et Århus-hold, der også har hårdt brug for point, og vi skal spille op til vort bedste for at vinde. Vi plejer at have et godt tag på Århus her i Gigantium, men vi skal huske, at det ikke er ret lang tid siden, at Århus vandt i Skjern, siger Jan Larsen.

Vi har vundet de seneste otte kampe - heraf syv i ligaen plus en pokalkamp og skal have point på kontoen for at generobre tredjepladsen sammen med Skjern, der også spiller i aften.



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere