Flot spil og fight = oprejsning og 3. plads

- 05/02/17
Efter afklapsningen til Skjern Håndbold i semifinalen leverede vores trup en flot indsats i kampen om 3.-4. pladsen ved Santander Final4 i Gigantium. Sejren blev på 33-23 efter 14-10 ved pausen.

I finalen sikrede vores banemænd, Skjern Håndbold, sig igen pokaltitlen her i Aalborg ved at besejre Bjerringbro-Silkeborg 27-20.

Lige fra første fløjt viste vores spillere stor spilleglæde og stor fight: Pletten fra semifinalen skulle vaskes af, og det blev den godt og grundigt, så der blev tanket pænt med selvtillid før det vigtige opgør i 888ligaen på hjemmebane på onsdag 8. februar kl. 20.30 i Jutlander Bank Arena.

Vi dækkede godt op, Aggefors tog fra i målet, og vi kom frem over stepperne med godt kontraspil. Efter 14-10 ved pausen øgede vi til 17-10, og derfra så vi os ikke tilbage.

Buster Juul i spillehumør og med stor sikkerhed i afslutningerne førte an i løjerne med ni mål og blev efter kampen kåret som kampens bedste spiller.

Vi var uden sygdomsramte Sander Sagosen og Søren Westphal.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere