Flotte seer-tal til GOG-kampen i lørdags: 275.000 så med i 2. halvleg

- 15/10/15
Ikke færre end 275.000 seere fulgte 2. halvleg på TV 2, da vi i lørdags vandt 28-25 på udebane over GOG. I gennemsnit fulgte 249.500 seere kampen, og det svarer til, at 26,4 procent af alle, der så tv på det tidspunkt, så Sander Sagosen og co. skyde og fighte sejren hjem i GOG Arena.
 
Seer-tallet er klart det højeste blandt alle hidtidige tv-kampe fra de to ligaer i denne sæson. Til sammenligning blev de to tv-kampe med dansk deltagelse i herrernes Champions League i søndags set af henholdsvis 131.000 og 146.000.
 
- Vi glæder os over de flotte seer-tal fra i lørdags. Det var også en rigtig god kamp, og allerede i aftes var vi på tv igen, da TV 2 Sport viste vores hjemmekamp mod SønderjyskE. Det var vores sjette tv-kamp ud af otte mulige i denne sæson, ligesom en række af vores kommende kampe allerede er programsat til at blive vist på tv, siger direktør Jan Larsen.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere