Før GOG-kamp: Skal vinde keeper-duellen og stoppe deres kontraer

- 09/10/15
- Vi skal vinde målmandsduellen, og så skal vi undgå tekniske fejl og dårlige afslutninger, der giver dem kontra-mål. Samtidig skal vi selv udnytte mulighederne for at løbe kontra og score på chancerne.

Cheftræner Jesper Jensen ser med spænding frem til topopgøret i GOG Arena lørdag mod et hjemmehold, der kommer med stor selvtillid.

GOG råder samtidig over de to keepere, der står med den højeste redningsprocent i ligaen. Både den norske landsholdskeeper, Espen Christensen, og Frank Mikkelsen er noteret for en redningsprocent på 43 efter de første seks kampe, og de har på skift lukket helt ned i perioder bag et velfungerende forsvar.

- Vi spillede uafgjort i GOG i grundspillet sidste sæson og har normalt haft et godt tag på dem. Vi skal dog spille helt op til vort bedste, som vi har gjort mod Skjern og BSV. Gør vi det, tror jeg også på to point, og det er i en sådan kamp, vi skal vise, at vi gør fremskridt og kan få begge point med hjem, inden vi har to hjemmekampe i næste uge, siger Jesper Jensen.

Cheftræneren har igen højre fløjen Christian Jensen til rådighed, efter at han har siddet over i et par kampe med knæ-problemer.

Kampen spilles lørdag kl. 17.10 og dømmes af Morten Døssing og Daniel Overby. Du kan se kampen på TV 2.



 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere