Første bus til Magdeburg udsolgt - tilmeld dig bus 2 i dag

- 06/01/16
Der er stor interesse for at deltage på Aalborg Håndbolds Supports bustur til EHF Cup-kampen i Magdeburg søndag 14. februar. Så stor, at den første bus er udsolgt, og support-klubben giver nu mulighed for at komme på venteliste, så muligheden for at fylde bus nummer to undersøges.

- Vi hader at skuffe folk, især vores medlemmer, og derfor undersøger vi nu mulighederne for, at alle interesserede kan komme med til Magdeburg for at se kampen mod Bagersted, Green og Damgaard og de øvrige spillere på det tyske hold, siger Tina Østergaard, formand for Aalborg Håndbold Support.

- Der er dog ingen garanti for, at bus nummer to kommer afsted. Det afhænger af tilmeldingerne i dag, for sidste frist for tilmelding er i aften onsdag kl. 20.00. Derefter tager vi en beslutning, siger Tina Østergaard.

Du kan læse mere om ture på www.aahs.dk , hvor også tilmelding finder sted.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere