Første hjemmekamp i ligaen lurer lige om hjørnet

- 21/01/14
Mads Mensah Larsen og det danske landshold er efter sejren over Ungarn i aftes klar til semifinalen på fredag, og mens EM-feberen raser i Herning, nærmer vores første hjemmekamp efter EM-pausen sig med hastige skridt. 

EM med det norske landshold er et afsluttet kapitel for  Ole Erevik og Håvard Tvedten, og de tilsluttede sig i går træningen med de andre holdkammerater hjemme i Aalborg. Johan Jakobsson og Mads Mensah Larsen spiller videre for henholdsvis Sverige og Danmark og forventes først hjemme til træning i begyndelsen af næste uge. Johan Jakobsson og Sverige spiller i aften mod Polen i Aarhus.

Som et led i forberedelserne spiller vi på torsdag test-kamp på udebane i Silkeborg mod Bjerringbro-Silkeborg.

Første hjemmekamp i Gigantium er fredag 31. januar kl. 19.00 mod Team Tvis Holstebro - en meget vigtig hjemmekamp - en direkte duel om tredjepladsen, da vestjyderne kun er et enkelt point efter os.

Her er der mulighed for at se ikke færre end fem EM-spillere i aktion - vores egne fire plus Klaus Thomsen hos Team Tvis Holstebro. Desuden er udeholdets cheftræner, Klavs Bruun Jørgensen i aktion under EM som assistenttræner for Ulrik Wilbek, mens vores cheftræner Nikolaj Jacobsen er fast ekspert i studiet for TV 2.

Det er allerede nu muligt at købe billet til kampen på Team Tvis Holstebro her på hjemmesiden. Der er allerede nu stor efterspørgsel på billetterne på kampen, hvor vi forventer rigtig mange tilskuere på lægterne.

Vi spiller første kamp i ligaen efter EM-pausen på udebane mod Skanderborg Håndbold onsdag 29. januar - en kamp, som Skanderborg har placeret i Hørning ved Aarhus.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere