Første testkamp onsdag i Fjerritslev

- 16/01/17
Om mindre end tre uger går det for alvor løs ved Santander Final4 i Gigantium mod Skjern Håndbold i semifinalen lørdag 4. februar.

Træningen kører med fuld power, og onsdag kl. 19.30 sender cheftræner Aron Kristjansson spillere ud i første testkamp her i januar. Det sker i Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev, der lægger gulv til kampen mod det norske St. Hallvard fra Grundigligaen, som den bedste norske række hedder.

Nordmændene, der trænes af den tidligere norske stjernespiller, Glenn Solberg, er på træningslejr i det jyske. De er nyoprykkede i den bedste norske række og har fortsat den første sejr til gode.

Aron Kristjansson må se bort fra Sander Sagosen,  Arnor Atlason og nyerhvervelsen Janus Smarason, der kæmper for henholdsvis Norge og Island ved VM i Frankrig i disse dage.


 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere