​Fokus rettes igen mod 888ligaen

- 29/09/17
Efter to opgør i VELUX EHF Champions League den sidste uge rettes fokus nu igen mod den hjemlige 888liga.

I morgen går turen sydpå, hvor næste udfordring hedder TM Tønder kl. 15.00 i Tønder Sport- og FritidsCenter – bedre kendt som ’helvede i syd’. Hjemmeholdets fans er kendt for at lægge masser af pres på modstanderholdet, og vi kan helt sikkert forvente et tændt hjemmepublikum.

TM Tønder står fortsat uden point efter sæsonens første fire kampe. Lige inden sæsonstart slog de dog Bjerringbro-Silkeborg i egen hule i Santander Cuppens ottendedelsfinale, og de kan udfordre alle hold specielt hjemme i den hektiske hal i det sydjyske.

Vi har fortsat vores første point på udebane til gode i indeværende sæson efter nederlag til BSV i premieren og efterfølgende et sidste sekunds nederlag til KIF Kolding København. Det har vi dog i sinde at lave om på i morgen, og vi går benhårdt efter at tage to point med retur til Aalborg.

Du kan følge kampen via tophaandbold.dk/aah, hvor du kan holde dig opdateret og følge hvert spil i kampen.

Kampen starter kl. 15.00 og dømmes af Mads Hansen og Martin Gjeding.
 

Det er samtidigt sidste udekamp, inden vi har ikke færre end fem hjemmekampe i streg resten af oktober måned heriblandt to VELUX EHF Champions League-kampe samt et vigtigt kvartfinale-opgør i Santander Cup. Du har fortsat mulighed for at købe billetter til disse kampe lige her
 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere