Frygt for alvorlige skader hos Bagersted og Martin Larsen

- 20/10/12
Selv om diagnoserne endnu ikke er 100 procent, så er det dystert billede, der tegner sig i truppen efter lørdagens undersøgelser  af Jacob Bagersted og Martin Larsen dagen efter storsejren på 36-22 over Nordsjælland Håndbold i Gigantium. 

De to spillere skal scannes først i næste uge, men undersøgelser viser, at 20-årige Martin Larsen med 99 procent sikkerhed har ødelagt et korsbånd i knæet, og det betyder, at sæsonens er slut for hans vedkommende. 

25-årige Jacob Bagersted har beskadiget et ledbånd i knæet, og vurderingen er, at han er ude af spillet i otte-ti uger - altså frem til jul - i en periode, hvor vi skal spille 11 kampe. 

- Det er først og fremmest trist for spillerne selv, men også et hårdt slag for hele truppen at miste to spillere på en halvleg, siger direktør Jan Larsen, der selv var til stede ved lørdagens undersøgelser af de to spillere. Bagersted er jo holdets anfører, forsvarskrumtappen og en af landets beste stregspillere, mens Martin Larsens skade kommer, mens han spillemæssig var inde i en opgangsperiode og startede inde i kampen mod Nordsjælland. 

- Vi håber stadig det bedste, når vi får resultaterne af scanningerne, men de to spillere og klubben  er forberedt på det værste, siger Jan Larsen. 

Jacob Bagersteds skade skete allerede efter 35 sekunder i kampen fredag aften, da han fik en modspiller ned over sig, mens Martin Larsens skade skete i et kontraangreb 20 minutter senere. 



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere