God 2. halvleg gav sejr i anden træningskamp

- 07/08/12
Vi vandt også sæsonens anden træningskamp. I Jyske Bank Arena i Nykøbing Mors vandt vi 30-24 over Mors-Thy Håndbold efter føring på 13-12 til hjemmeholdet ved pausen. 

Vi fik en dårlig start på kampen og kom bagud 5-2. Vi kom op ved 6-6, og resten af halvlegen var meget lige i en kamp præget af mange fejl fra begge sider. 

Efter pausen gik begge hold frem i meget offensive formationer. Mors-Thy nærmest i 3-3, og vi dækkede 4-2 med Jan Lennartsson og Morten Slundt fremme. Vi slap bedst fra dette, og trak sikkert fra med ind imellem godt spil og gode kombinationer, men også med svipsere ind imellem. Sejren var fortjent og blev på 30-24. 

Vi stillede op uden næse-skadede Kristian Kjelling og Johan Jakobsson, mens hjemmeholdet 
var uden de to venstre fløje, Morten Balling og Jørgen Rasmussen. Balling var dog på banen for at skyde straffekast. Desuden blev der skiftet kraftigt ud på begge hold, så alle spillere kom i aktion. 

Målscorere for Aalborg Håndbold: Håvard Tvedten 7 (4), Martin Larsen 6, Tobias Aren 5, Morten Slundt 4, Niclas Barud 2, Jan Lennartsson 2, Luka Mitrovic 1, Jacob Bagersted 1, Rune Spliid 1 og Jeppe Green 1. 


Kasper Køser og Jac Kralsson blev topscorere for Mors-Thy Håndbold med fem mål hver. 

De to hold mødes igen næste tirsdag 14. august kl. 19.30 i Ferslev-Hallen. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere