God fight gav sejr i første hjemmekamp

- 08/09/17

En god holdindsats sikrede sejren i sæsonens første hjemmekamp i 888ligaen. 33-29 lød sejrscifrene over Nordsjælland Håndbold efter pausestilling på 12-11 i Jutlander Bank Arena.
 
Det startede ellers ikke godt ud, og efter ti minutters spil stod der 1-3 på tavlen. Vi fik dog kæmpet os ind i kampen, og på trods af fire brændte straffekast det sidste kvarter af første halvleg kunne vi gå til pause foran 12-11.

I starten af anden halvleg byttede vi lidt mål med gæsterne fra Nordsjælland, men cirka halvvejs begyndte vi at trække fra og fik opbygget en 21-17 føring. Gæsterne havde dog ikke lagt sig og fik kæmpet sig tilbage til stillingen 23-23 med ti minutter igen, og Aron tog timeout.

Det gav efterfølgende den fornødne ro, og efter fire mål af os på stribe ramte stemningen toppunktet hos et veloplagt hjemmepublikum i Jutlander Bank Arena. I de døende minutter kom sejren ikke rigtigt i fare, og efter god fight hele vejen rundt sikrede vi os sejren på 33-29. 


MATCHFACTS:

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Patrick Wiesmach 8, Buster Juul 5, Sebastian Barthold 4, Andreas Holst 3, Martin Larsen 3, Janus Smarason 2, Simon Hald 2, Magnus Saugstrup 2, Arnor Atlason 2, Lovro Jotic 1, Mikael Aggefors 1.

Målscorere for Nordsjælland Håndbold:
Nicolai Pedersen 6, Dan Beck Hansen 5, Johan Meklenborg 5, Lasse Uth 4, Akutaaneq Kreutzmann 4, Jesper Dahl 4, Knud Ronau Larsen 1. 


Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 5 x 2 min.
Nordsjælland Håndbold: 9 x 2 min.  


Dagens dommere var Jakob Falkenberg Hansen og Daniel Stentoft Møller.

Dagens tilskuertal i Jutlander Bank Arena 3.117. 
 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere