God indsats rakte ikke til sejr

- 13/08/17
I fredags spillede vi 27-27 mod HC Erlangen, og det var lige så tæt, da vi kæmpede om tredjepladsen i turneringen i Ilsenburg i Tyskland. Desværre var tyskerne foran en enkelt gang i kampen, nemlig da der blev fløjtet af. 26-25, efter at vi havde ført 14-11 ved pausen. 

Vi var uden småskadede Buster Juul, Martin Larsen og Lovro Jotic, mens Patrick Wiesmach kun spillede 1. halvleg. Aron Kristjansson fordelte spilletiden mellem spillerne, der var til rådighed, og der blev blev vist gode takter. 

Sebastian Barthold var målhumør på venstre fløjen og scorede 11 mål, heraf tre på straffekast. 

Holdene fulgtes ad til 11-11, men vi var skarpest til sidst i halvlegen og gik til pausen med føring på 14-11. 

Vi blev hentet igen ved 18-18, og derefter var stilligen enten helt lige, eller vi var foran med en enkelt. Janus Smarason bragte os foran 25-24 med tre minutter igen, men så formåede vi ikke at score yderligere. Det gjorde Erlangen til gengæld to gange, og dermed sikrede de sig tredjepladsen.

Målscorere: Sebastian Barthold 11 (3), Janus Smarason 5, Jesper Meinby 2, Andreas Holst 2, Patrick Wiesmach 2 (1), Rene Antonsen 1, Tobias Ellebæk 1 og Simon Hald 1. 

Nu gælder det busturen hjem til Aalborg, hvorefter vi indleder forberedelserne til næste opgør, som også byder på tysk modstand. Det er allerede på onsdag kl. 19.30 i Jutlander Bank Arena, når vi tager imod THW Kiel med blandt andre Niklas Landin og Rene Toft Hansen på holdet. 

Du kan fortsat købe billet til denne kamp på www.aalborghgaandbold.dk



 

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere