Gode præstationer af vores landsholdsspillere

- 06/11/16
Vores landsholdsspillere har haft en travl weekend og har nu alle sat kursen mod Aalborg for at genoptage træningen i klubben, og alle er tilsyneladende sluppet uden skader i landskampene. 

Simon Hald gjorde et flot indhop i A-landsholdets sejr på 36-23 over Letland. Simon Hald scorede bl.a. to mål. 

Tre spillere  var med udviklingslandsholdet i Polen med Stefan Madsen som cheftræner. Buster Juul var den eneste af de tre spillere, der var på holdkortet i den første kamp mod Færøerne, som vii vandt 33-23. Buster Juul scorede to mål. 

I den anden kamp, som var mod Polens B-landshold blev Martin Larsen skadet med et hårdt slag til struben efter kun otte minutter og kom ikke på banen mere i kampen. Patrick Wiesmach scorede tre mål og Buster Juul et enkelt mål i kampen, der sluttede 23-23 efter 11-11 ved pausen. 

Martin Larsen var klar til dagens kamp mod Estland, som vi vandt 33-23 efter 14-14 ved pausen. Her brillerede Patrick Wiesmach med syv mål, mens Buster Juul scorede fire mål og Martin Larsen to mål. 

Magnus Saugstrup var med U 21-landsholdet i tre kampe i Skanderborg. Det blev først til sejr på 26-21 over Spanien. Magnus blev topscorer med fire mål. 

Dernæst tabte vi 26-19 til de franske verdensmestre. Magnus scorede to mål.  Endelig sluttede holdet af med et nederlag på 26-24 til Tyskland. Tre mål af Magnus. 

Mikael Aggefors var med det svenske landshold i to sejre i de to første kval-kampe. Først vandt svenskerne 36-21 på hjemmebane over Monetenegro. Aggefors fik det sidste kvarter på banen og havde seks redninger. Han var ikke på banen i den anden kamp - på udebane mod Slovakiet, der blev besejret 21-17. 

Arnor Atlason var med i begge Islands kval-kamnpe i weekenden. Først blev det til sejr på 25-24 hjemme over Tjekkiet - uden at Atlason  kom på måltavlen. Han scorede til gengæld to mål i udekampen mod Ukraine, som Island tabte 27-25. 

Sander Sagosen tegnede sig for seks mål for Norge, da de vandt 31-26 ober Belgien. Det gik mindre godt i søndagens anden norske EM-kval-kamp. Litauen vandt 32-29 efter norsk føring på 16-15 ved pausen. Sander Sagosen scorede tre mål. 



 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere