Gode udsigter til deltagelse i Champions League næste sæson

- 20/05/14
Det har været en forrygende sæson for os i Champions League, og efter at vi har fået sølvmedaljerne om halsen, er der lyse udsigter for deltagelse i næste sæsons Champions League. 

- Danmark har i næste sæson kun et hold direkte kvalificeret til Champions League, og den plads går til mestrene fra KIF Kolding København. Det Europæiske Håndboldforbund udsteder desuden en række wild cards, og Dansk Håndbold Forbund har oplyst, at de søger et sådant wild card til os, siger direktør Jan Larsen. 

- Efter vores oplysninger står DHF - og dermed Aalborg Håndbold - med gode muligheder for at få et sådant wild card på grund af de danske holds tidligere gode resultater i europæisk håndbold, men vi tager intet for givet, før vi har modtaget bekræftelsen på skrift, siger Jan Larsen. 

Svaret fra EHF forventes at forelægge i midten af juni. 

- Vi er sikre på, at vi skal spille EHF Cup næste sæson, men vi håber, at drømmen om Champions League går i opfyldelse igen, for der stor forskel på de to turneringer både sportsligt og økonomisk, siger Jan Larsen. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere