Hald og Jensen: Første sommer uden slutrunde i mange år

- 01/06/16
For Simon Hald, 21 år, og Christian Jensen, 20 år, er denne sommer ikke som de foregående - rent håndboldmæssigt. Det er nemlig første gang i henholdsvis fem og fire år, at de ikke er med diverse U-landshold til en slutrunde.

Punktum blev sat sidste sommer med sølv ved U 21 VM i Brasilien. Nu er Hald og Jensen for gamle til U-landsholdene.

- Vi har ikke haft håndboldpauser i alle disse år, og det har været hårdt både fysisk og mentalt, siger Simon Hald, der i sidste dage træner hårdt med både løb og styrketræning sammen med holdkammeraterne.

- Vi får dog et par uger helt uden træning med holdet, men går ikke i dvale af den grund. Der skal fortsat løbes for at holde formen ved lige, siger Simon Hald.

- Fordelen ved at ikke at skulle til en slutrunde er, at vi kan kan komme helt over de eventuelle små-skavanker, man altid har i slutningen af en sæson. Kroppen får mere tid til at restituere, og vi har får tid til at bygge et par kilo på med styrketræningen, og rent konditionelt kan vi bygge formen bedre op, siger Simon Hald.

- Rent mentalt har man også godt af nogle uger helt uden håndbold, siger Simon Hald.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere