​Ikke vores dag i Gudme

- 09/12/17

Lørdag eftermiddag i Gudme endte desværre i et 30-26 nederlag mod GOG efter 15-14 til hjemmeholdet ved pausen.

Det startede ellers fint ud, og i hjemmeholdets første angreb fik Martin Larsen stjålet bolden og kunne efterfølgende sende kampens første scoring i mål. Starten af opgøret var tæt, og holdene fulgtes ad.

Hjemmeholdet fik dog først opbygget et forspring, og efter tyve minutters spil var de i front 13-10. En stærk slutspurt frem mod halvlegen fra vores side fik forspringet bragt ned på et enkelt mål, og stillingen efter de første 30 minutter var 15-14.

Vi kom stærkt ud efter pausen og bragte os i front 15-16. Efterfølgende røg vi ind i en scoringskrise, og det udnyttede GOG til at score fem mål på stribe og dermed bringe sig foran 20-16.

Det blev senere til 23-17, og kampen syntes afgjort. Vi gav dog ikke op, og med fire mål på stribe fik vi fightet os tilbage på minus to. Tættere på kom vi ikke, og i de døende minutter måtte vi se fynboerne trække fra igen.

Topscorer i dag blev Martin Larsen med 10 mål, men det hjalp altså desværre ikke på, at vi kunne hive point med hjem til Aalborg. Vi skal nu hurtigt se frem ad, for allerede tirsdag venter en ny udebanetur, når vi skal gæste Nordsjælland Håndbold.

MATCHFACTS:

Målscorere for GOG:
Magnus Jøndal 6, Niclas Kirkeløkke 4, Henrik Jakobsen 4, Frederik Clausen 4, Gøran Johannesen 4, Mark Strandgaard 3, Frank Mikkelsen 3, Jon Andersen 1, Lasse Kronborg 1. 

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Martin Larsen 10, Andreas Holst 6, Jesper Meinby 3, Buster Juul 2, Janus Smarason 2, Magnus Saugstrup 2, Simon Hald 1. 

Udvisninger:
GOG: 4 x 2 min
Aalborg Håndbold: 4 x 2 min

Dagens tilskuertal i SU'VI:T Arena var 1.746. Dagens dommere var Mads Dahl Hermann og Jesper Madsen.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere