Jan Lennartsson: Vi skal afgøre det i BSV på onsdag

- 30/04/12
Jan Lennartsson, 30-årig højre fløj, er i gang med sin femte sæson i Aalborg, og han ser med spænding frem til den første af de to vigtige kampe i denne uge, nemlig udekampen onsdag kl. 19.00 i Arena Midt i Kjellerup mod Bjerringbro-Silkeborg.

Karrieren i Aalborg har budt på mange vigtige og intense kampe for den rutinerede svensker, og på onsdag venter endnu en af slagsen, der kan bringe holdet i semifinalen.

- Det er håndbold, når det er bedst. Vi er i den situation, at vi selv kan afgøre det, og vi skal afgøre det på onsdag. Det bliver tæt, men jeg synes, vi har præsteret godt på det seneste, og det vi skal fastholde med godt forsvarsspil, godt målmandsspil, kontraer og hurtigt og klogt spil i angrebet, siger Jan Lennartsson.

- Vi er to hold, der kender hinandens styrker og svagheder, så jeg tror ikke, at vi kan overraske hinanden med noget taktisk. Det bliver dagsformen, der er afgørende, og det er altid spændende at være en del af disse kampe, siger Jan Lennartsson.

Da de to hold mødtes i Gigantium i den første kamp i slutspillet, vandt vi 30-20 i en kamp, hvor vi holdt et højt niveau samtlige 60 minutter. Det kræves igen for at vinde - denne gang på udebane i Arena Midt i Kjellerup, som BSV benytter som hjemmebane, mens der bygges om og bygges til med bl.a. sky-bokse i hallen i Silkeborg.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere