​Janus Smarason skifter til Göppingen næste sommer

- 10/09/19

Vores islandske playmaker Janus Smarason skifter ved kontraktudløb efter indeværende sæson til Bundesligaklubben FRISCH AUF! Göppingen.

Den 24-årige islænding kom til klubben tilbage i januar 2017, og han har altså sidenhen bl.a. været med til at vinde to DM-mesterskaber og en pokaltitel til Aalborg Håndbold.

- Janus har gennemgået en flot udvikling de seneste år, og han er nu en helt central brik på vores hold. Hans flotte spil har også skabt øget interesse fra udenlandske klubber, og tiden er inde til, at han ønskede at tage udfordringen op i Bundesligaen. Vi glæder os dog over, at vi stadig har glæde af Janus’ mange kvaliteter resten af sæsonen, siger direktør Jan Larsen.

- Jeg ser frem til at få chancen for at prøve mig af i den stærke tyske liga. Lige nu er mit fokus dog 100 % på Aalborg Håndbold, og jeg er stadig topmotiveret og vil give alt i denne sæson i jagten på nye titler til klubben og de mange fantastiske fans, siger Janus Smarason.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere