Jesper Jensen før Kielce: Vi skal steppe et stort skridt op

- 13/11/14
- Vi har lært meget af kampen mod Pick Szeged i Gigantium. Her fik vi at se, hvad vi mangler for at matche et international topmandskab. På søndag møder vi et hold, der er fra et lag endnu højere, så jeg er spændt på at se, hvordan vi reagerer. Selv om flere af vores spillere har prøvet en del, så er vi internationalt set en ung trup. Vi skal skrue niveauet en tand eller to op for at matche Kielce, som i øjeblikket er blandt favoritterne til at komme blandt de fire bedste klubhold i Europa, når vi når frem til Final4 til foråret.

Cheftræner Jesper Jensen er i gang med sine egne og holdets forberedelser til storkampen i Gigantium på søndag kl. 16.50 mod KS Vive Tauron Kielce, der for få dage siden vandt opgøret i den polske liga mod rivalerne fra Wisla Plock med 35-22 - på udebane.

- Kielce har 16 profiler på holdkortet og en meget dygtig og international erfaren træner i Talent Dusjebaev. 16 spillere, der alle er hentet til klubben på grund af deres individuelle kvaliteter i international topklasse samtidig med, at de ved, hvad der kræves som et hold, siger Jesper Jensen.

- Vi havde store udfordringer i forsvaret mod Pick Szeged. På søndag møder vi et endnu stærkere hold. Det er i forsvaret, vi for alvor skal steppe op samtidig med, at Ole og Søren skal lukke af i målet. Vi skal holde deres scoringer nede, for Kielce er ikke et hold, vi scorer 30 mål mod, siger Jesper Jensen.

Du har fortsat mulighed for at købe billet til kampen på www.aalborghaandbold.dk og ved indgangen i Gigantium på søndag.



 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere