Jutlander Bank og Aalborg Håndbold fortsætter parløbet

- 11/11/16
Jutlander Bank og Aalborg Håndbold fortsætter samarbejdet.  Parterne har forlænget hovedsponsoraftalen, så den nu gælder frem til sommeren 2019, og samtidig er navnesponsoratet på Jutlander Bank Arena forlænget for samme periode.

Partnerskabet mellem Jutlander Bank og Aalborg Håndbold blev indledt i 2013 og er siden blevet videreudviklet.

- Vi har hele tiden ønsket et længerevarende samarbejde, og derfor glæder vi os over, at vi nu har papir på hinanden frem til sommeren 2019, siger bankdirektør Per Sønderup, Jutlander Bank. Interessen for dansk herrehåndbold er fortsat stigende, og Aalborg Håndbold markerer sig flot i toppen med gode resultater og mange tilskuere. Jutlander Bank får stor eksponering, og  vi er glade for at kunne give vores kunder mange gode oplevelser ved Aalborg Håndbolds kampe i Jutlander Bank Arena.

- Jutlander Bank er en stærk og aktiv partner for os, og vi udvikler hele tiden samarbejdet til gavn for begge parter. Jeg er derfor glad for, at vi allerede nu har aftalen på plads for de kommende sæsoner, så vi sammen kan styrke partnerskabet, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere