Kæmpe fødselsdagsfest mod KIF Kolding København

- 02/11/17

Lørdag 16. december kl. 16.10 gæster KIF Kolding København Jutlander Bank Arena. Til denne kamp fejrer vi Aalborg Håndbolds syv års eksistens med en kæmpe fødselsdagsfest.

Til kampen kan du derfor købe billetter til KUN 7 kroner pr. stk. – det gælder ALLE billetter, og de kan købes lige her. Festlighederne starter i Carlsberg Caféen kl. 14.00, hvor der vil være en lækker fødselsdagsmenu.

Menuen står på tarteletter med høns i asparges og fødselsdagskage til dessert. Udover dette får du i dagens anledning ovenikøbet en GRATIS fantrøje med – prisen for dette er KUN 77 kroner, og menuen kan købes her.

Vores hovedsponsor Jutlander Bank er også i gavehumør, og de sørger for julestemning til børnene. Børn mellem 0 og 12 år kan nemlig medbringe deres egen julesok, hvor Jutlander Bank og Bibifant så vil fylde den med julegodter inden pausen.

Det bliver en kæmpe fest, og vi glæder os til at se jer 16. december og sammen fejre Aalborg Håndbolds syv års fødselsdag!  

 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere