Klar til returkampen i Barcelona lørdag kl.20.30

- 28/03/14
Så nærmer vi os returkampen i 1/8-finalen i Champions League i Barcelona. Kampen spilles i Palau Blaugrana i den catalanske hovedstad lørdag kl. 20.30, og selv om vi har alle odds imod os efter et nederlag på 29-22 i første kamp i Aalborg i søndags, så gør vi alt for at give Jesper Nøddesbo og de andre stjerner kamp til stregen.

Truppen forlod Aalborg tidligt fredag morgen og lander i Barcelona ved middagstid. Senere på eftermiddagen er der en let omgang træning, og kampen spilles lørdag kl. 20.30. Den kan ses direkte på DR 3.

- Vi glæder os til kampen, og vi forsøge at bygge mere på den fremgang, der har været de seneste kampe, både i søndags mod Barcelona og i onsdags mod KIF Kolding København, siger cheftræner Nikolaj Jacobsen. 

- Vi sal forsøge at spille kampen på vors præmisser, for hvis de får lov at bestemme tempoet, så bliver det mere end vanskeligt, siger Nikolaj Jacobsen.

Cheftræneren har samme hold til rådighed, som i kampen mod Kolding i onsdags og glæder sig over at have muligheden for at give Johan Jakobsson mere og mere spilletid, så han igen opnår sin normale timing og skudstyrke. 


 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere